Min fødsel

Onsdag d. 14/3-2007

Det hele starter da min mor og mormor tager til den sidste jordemoderundersøgelse inden terminen d. 23. marts. Urinprøven viser sig at indeholde proteiner og blodtrykket er alt for højt, så mor bliver sendt til Hvidovre for yderligere prøver for svangerskabsforgiftelse. På Hvidovre bliver der taget blodprøver og der bliver kørt en ”strimmel”, der måler min hjertelyd og livmoderens sammentrækninger, og blodtrykket bliver målt med jævne mellemrum. Mormor tager hjem da far kommer efter arbejde. Den sidste blodtryksmåling er acceptabel og blodprøverne viser sig at være normale, så de bliver sendt hjem igen, dog med besked om at komme igen den efterfølgende dag, hvor de samme prøver vil blive foretaget.

Uge 38, taget et par uger før fødslen 

Torsdag d. 15/3-2007

Mor tager igen på Hvidovre kl. 12. Blodtrykket er igen for højt og hun bliver derfor indlagt til overvågning, og får ordineret blodtrykssænkende piller. Der bliver også kørt en ny strimmel, og taget nye blodprøver. Far kommer efter arbejde og kører hjem kl. 21. Mor får efterfølgende af vide at de har besluttet at sætte hende i gang med fødslen om fredagen, da jeg er klar til at komme ud, og der ikke er grund til at belaste kroppen yderligere. Den viser tydelige tegn på at være "træt" af at være gravid i form af svangerskabforgiftelse, og risikoen for at den udvikler sig alvorligt er for stor i forhold til at sætte fødslen i gang. Med den besked får mor af vide at nu skal hun få sig en god nattesøvn, da de næste par døgn kan blive lange!!!

Mor indlagt til observation, besøg af mormor

Fredag 16/3-2007

Far møder tidligt på arbejde og får klaret de nødvendige ting inden barselperioden, og er på hospitalet kl. 10. Da han kommer, er mor blevet kørt på fødegangen hvor hun får kørt endnu en strimmel og lagt den første stikpille kl. 10:30. Hun køres herefter tilbage til stue for at afvente virkning, men hun kan ikke rigtig mærke noget. Kl. 16 bliver hun kørt på fødegangen igen og får lagt endnu en stikpille. Efter nogle timer mærker hun noget murren/lette menstruationssmerter.

Mor nede og få lagt en stikpille, samt kørt en strimmel. 

Om aftenen får de tildelt egen stue hvor Far også kan sove. De er netop gået i seng da vandet pludseligt går med et smæld kl. 21:20. Samtidig starter veerne med 2-3 minutters mellemrum, og de tiltager hurtigt i styrke. Far hjælper til ved at massere mors lænd så hårdt han kan, hvilket er det eneste der hjælper under de hyppige og kraftige veer. De bliver efter ca. 45 min. kørt på fødegangen, og ind på en fødestue. Mor ønsker en epidural da veerne kommer konstant, og hun er meget forpint, men den første jordemoder synes det er for tidligt og tilbyder i stedet morfin, som skulle virke inden for 10 min. Hun opfordrer mor til derefter at få hvile, da fødslen højest sandsynligt først vil ske til lørdag formiddag efter hendes vurdering. Bedøvelsen har dog ikke anden virkning end at mor føler sig lidt rundtosset, og det med at hvile er helt umuligt! Mor er ikke glad...

Efter vagtskifte kl. 23.45 kommer en anden (mandlig!!!) jordemoder ind, og kan konstatere, at morfinen ikke virker (det kunne mor godt have fortalt ham...), da fødslen er for fremskredet. Han kan desuden se at hun nu har åbnet sig 1 cm. (ud af de berømt 10 cm). Mor er lidt skuffet over at det ikke er mere, og har svært ved at overskue de sidste 9 cm. Også denne jordemoder pointerer at selve fødslen nok først sker lørdag morgen. Dog bestiller han en narkoselæge til at komme og lægge den længe ventet epidural, hvilket mor på dette tidspunkt synes er meget tiltrængt! Efter en laaang ventetid, hvor far masserer til han er ved at brække håndleddene, bliver epiduralen lagt kl. 01.00, og da virkningen begynder,  letter mor op. Jordemoderen undersøger hende igen og hun har nu overraskende allerede åbnet sig 7 cm, og imod jordemoderens forventninger er det tydeligt at fødslen er lige om hjørnet, og ikke først sker lørdag morgen/formiddag som alle fagfolkene blev ved med at spå!

Jordemoderen går straks i gang med at gøre klar til fødslen. Veerne fortsætter med uformindsket styrke og tempo, mor får bare ikke stærke smerter takket være epiduralen, men kan godt mærke hver gang der kommer en ve. Hun åbner sig det sidste stykke. Jordemoderen er dog lidt bekymret over at jeg ikke rigtig bevæger mig derinde, om end jeg har en god hjertelyd, og han tager derfor en blodprøve fra min hovedbund mens jeg stadig ligger derinde. Den viser dog heldigvis at jeg får ilt nok, og mor og far ånder lettet op. Kl. 02.15 begynder mor at få presseveer. Hun begynder at presse aktivt 3 gange i hvert ve. Da min hovedbund kan skimtes får mor selv lov til at mærke, og hun bliver overrasket over at mit hoved kun er 3-4 cm fra åbningen. Mor begynder at være træt og udmattet, men efter ca. 40 min. presseveer i alt presser hun mit hoved ud og derefter kroppen indenfor samme ve kl. 02:50.

Jeg kommer straks op på mors mave og bliver tørret med håndklæder. Derefter klipper far navlestrengen. jeg er lidt slap i det og kommer over på en briks for at få suget væske op, da jeg kun raller en smule. Efter 5 min lykkedes det, og jeg kan skrige ordentligt igennem til mors og fars store lettelse (de var ved at blive lidt bekymret!!!).

Så kom jeg til verden, og op på mors mave .

Herefter bliver jeg målt og vejet, får tøj på, svøbes i dyne og bliver overgivet til farmand. Mor føder herefter moderkagen spontant, og jordemoderen holder den op for at vise ’livets træ’. Mor er bristet en lille smule og bliver syet lidt...uden bedøvelse…AV AV AV! Herefter bliver der ryddet op, og mormor, som er fløjet ud af sengen midt om natten, kommer ind og hilser på. Jordemoderen kommer ind med morgenmad og flag, og Lars, kusine Andrea og moster Merrit, der også har taget turen midt om natten, kommer også ind og siger hej til mig.

Moster siger hej til mig

Mors blodtryk er faldet og ser fint ud. Herefter venter vi på at blive kørt på stuen. Efter en tur på toilettet bliver hun dog utilpas, og endnu en måling af blodtrykket viser en pludselig stigning, samtidig med at mor begynder at få rysteture. Det er symptomer på svangerskabsforgiftelsen, og det besluttes at hun skal have magnesium drop, for at undgå at hun går i kramper, samt blodtrykssænkende piller. Efter nogle timer køres vi endeligt op på vores egen stue, og mor får lagt et kateter (AV AV AV igen!!!), der skal sidde i 24 timer for at checke at hendes nyrer ikke har taget skade af forgiftelsen. På dette tidspunkt er mor helt udmattet ovenpå fødslen, smerterne og forgiftelsen, og far kan også godt mærke at han har været oppe et døgns tid. Vi får alle et par timers tiltrængt søvn, dog bliver mor vækket hver time for at få målt blodtrykket og urinen checket, samt skiftet drop.

Lørdag 17/3-2007

Farmor kommer på besøg kl. 15 og far tager et bad og vi får derefter sovet nogle timer mens farmor sidder med mig. Ellers bruger far og mor tiden på at studerer mig, og synes det er lidt fantastisk og utroligt at de har lavet sådan en som mig!!!

Farmand og jeg ser hinanden an...

Hygger hos mor...

Søndag 18/3-2007 - 22/3-2007

De efterfølgende dage får mor det lidt bedre, og kateteret og droppet bliver fjernet, men blodtrykket vil ikke rigtigt falde. Det hårde forløb gør at vi ikke rigtig kan overskue besøg, og kun den nærmeste familie (mormor, morfar &mormor2, farmor, onkel og moster) kigger forbi og tager sig af mig, så mor og far kan få nogle timers uforstyrret søvn. 

Hilser på Morfar

Først om onsdagen er mor nogenlunde ovenpå, og torsdag er blodtrykket faldet, efter hende og far selv har målt det flere gange, og samtidig viser blodprøverne bedre resultater, hvorfor vi bliver udskrevet torsdag kl. 18:40.

Endelig skal vi hjem

Fredag d. 23/3-2007

Første dag derhjemme, hvor vi hygger og nyder friheden derhjemme og får indrettet os.

Hjemme på vigerslevvej

....Så røg vi på Hvidovre igen... 

Lørdag d. 24/3-2007

Da mor vågner om morgenen, opdager hun at hun bløder voldsomt, og efter et opkald til Hvidovre tager vi straks af sted. Efter lidt ventetid kommer hun ind og lægen konstaterer at det er en kraftig blødning. mor bliver undersøgt, men de kan ikke umiddelbart se noget på scanningen der forklarer dette. Hun bliver indlagt med det samme, og får en stue på barselsgangen igen, så far og jeg kan blive hos hende. Hun får taget en blodprøve der viser en blodprocent på 8,7. Hun får lagt to stikpiller, der skal trække livmoderen sammen og mindske blødningen. Da dette ikke virker, besluttes det at hun skal have en udskrabning, hvilket sker ca. kl. 13, da man først skal være fastende i 6 timer når man skal i fuld narkose. Imens passer far på mig. Efter opvågningen bløder mor fortsat meget, og diverse sygeplejersker kommer med jævne mellemrum og skifter bind (dvs. bleer, da intet mindre kan gøre det, og 2 af gangen så hun ikke bløder for meget igennem, hvilket dog stadig ikke kan undgås).

Kl. 20 beslutter sygeplejerskerne dog at blødningen er aftagende (selvom om mor dog stadig synes hun bløder voldsomt) og hun får derfor taget drop af og bliver opfordret til at spise og drikke rigeligt. Da mor senere skal på toilettet ringer hun efter hjælp fra en sygeplejerske, da hun skal have hjælp til at kommer derud på grund af blodtabet. På toilettet bliver hun dårlig, og det ender med at der bliver slået alarm og hun besvimer et kort øjeblik. Efter at være kommet tilbage i sengen med hovedet nede og benene oppe, bliver hun kørt til ny undersøgelse, hvor det konstateres at der sidder mere moderkage tilbage i livmoderen, som skal skrabes ud. Da hun desværre har spist (som sygeplejerskerne sagde hun skulle!!!) skal hun dog vente 6 timer, indtil kl. 03.00, før der kan lægges narkose. Overlægen, der er bestemt ikke er glad for at skulle vente i 6 timer, da mors tilstand er kritisk, ringer ned på operationsgangen for at høre om de vil tage hende alligevel. Det er de dog ikke glade for, og i stedet bliver hun holdt kørende på væsker og blod til kl. 03.00. hvor hun får foretaget endnu en udskrabning. Yderligere viste en blodprøve fra først på eftermiddagen en blodprocent på 6,4, og en ny blodprøve viser at den nu er faldet til 5,1 hvorfor det besluttes at hun skal have tilført 2 poser blod, da den helst ikke må komme under 4,7.

Efter den anden udskrabning stopper blødningen med det samme. En efterfølgende blodprøve viser en blodprocent på 5,7, og da 2 poser blod svarer til lidt over 1 procent, ville den have været meget lav hvis hun ikke havde fået blod. Hele søndagen er hun sengeliggende, og toiletbesøg foregår på en bækkenstol!!!. Om mandagen får hun tilført yderligere 2 poser blod, og begynder at få det bedre og få mere farve i kinderne Hun bliver nu kørt ud til toilettet, og sidder oppe i sengen og bevæge r benene. Om tirsdagen viser ny blodprøve at blodprocenten er på 7,1 og hun har det fint nok til at gå rundt. Om eftermiddagen bliver vi udskrevet.

Ovenpå det lidt hårde forløb forlængede far sin barsel med en ekstra uge, og tiden er gået med at finde os tilrette allesammen i lejligheden, og ellers hygge og slappe af, og vise mig frem til besøgende J

sparvath.dk © 2007